En evig forløsning

Luk.13,12: "Kvinde, du er løst fra din sygdom".

Mange Jesus-beretninger indeholder stof til eftertanke, fordi Jesus bryder med almindelig vantetænkning. Han vender op og ned på begreberne og viser Guds kærlighed med autoritet. Især i en enkelt beretning ser man det tydeligt. Den handler om en krumbøjet kvinde, der har været syg i mange år (Se Luk.13,10-17). Hun befinder sig i en synagoge, hvor Jesus underviser. Mange har affundet sig med hendes skæbne, det har hun nok også selv, men Jesus ser anderledes på det. Han ser, at hun har været lænket af en sygdomsånd i 18 år. Så følger 7 fantastiske ord, som totalt ændrer hendes liv - og som også kan ændre vore liv. "Kvinde, du er løst fra din sygdom", lyder det, og med sin kærlighedsglød løser Jesus de lænker, som binder. Han lægger sine helbredende hænder på hende, og straks er hun rask. En fantastisk beretning med en fantastisk udgang. Jesus ser kvindens lænker, og da hans ærinde netop er at løse lænker, handler han resolut.

Da Jesus døde på korset, vandt han en evig forløsning (Hebr.12,9). Med sit dyrebare blod forløste han os til ånd, sjæl og legeme. Han er i sandhed en forløser. Han kan løse os fra den skyld, som kan tynge vor nakke. Han kan, når den tid kommer, forløse os fra graven og give os det evige liv. Men han kan også forløse os, som han gjorde ved den krumbøjede kvinde. David har beskrevet denne tredobbelte forløsning i salme 103,1-3: "Han, som tilgiver alle dine misgerninger og læger alle dine sygdommer. Han, som udløser dit liv fra graven og kroner dig med miskundhed og barmhjertighed."

I vor magtesløshed har vi lov til at gribe om Jesu naglemærkede hænder og bede for det, der gør ondt i vort legeme. Vi har lov til at bruge Jesu ord til den krumbøjede kvinde i vor egen situation og så sætte vort eget navn ind i stedet for "Kvinde". Og så tilføje: Lad din gode vilje ske med mig. Lad os ikke glemme, at Jesus har afvæbnet enhver magt og myndighed i himmel og på jord. (Kol.2,14).

Jesus er vort store forbillede. Han lader sig aldrig diktere af omstændigheder. Der står i Luk.4,39: "Han bøjede sig sig over hende og truede af feberen, og den forlod hende". Et herligt billede på Jesu magt og praksis. Han truer og taler imod. Han taler imod Satan i ørkenen. Han taler til vantroens ånd. Han taler til de oprørske bølger. Han taler til et figentræ. Han taler til Jerusalem, Kapernaum, Korazin og Betsajda. Jesus lærer sine disciple at gøre det samme og siger: "Hvis I har tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: "Flyt dig herfra og derhen", og så skal det flytte sig; og intet vil være umuligt for jer." (Matt. 17,20).

Bøn:

Herre, du ser vor magtesløshed

og vore bjerge.

Herre, grib du ind,

så de bjerge, der er kendt af dig, må flytte sig.

Herre, vær du hos alle de syge,

vis dem din nåde og barmhjertighed,

at de ikke må synke ned i mismod,

men føle sig inderligt elsket af dig,

der vandt en evig forløsning for alle på Golgatas kors"

                                                                     Amen

Kærlig hilsen - og Guds fred
Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk

Uge  Mandag  Tirsdag  Onsdag  Torsdag  Fredag  Lørdag  Søndag  1  4. januar   5. januar   6. januar   7. januar   8. januar   9. januar   10. januar   2  11. januar   12. januar   13. januar   14. januar   15. januar   16. januar   17. januar   3  18. januar   19. januar   20. januar   21. januar   22. januar   23. januar   24. januar   4  25. januar   26. januar   27. januar   28. januar   29. januar   30. januar   31. januar