Dagens Ord - redaktionens egne andagter for September måned.

Har du noget på hjertet - som kan bruges til en andagt, så er du meget velkommen til at maile til redaktionen. Vi svarer dig hurtigst muligt - og aftaler nærmere med dig.

Uge  Mandag  Tirsdag  Onsdag  Torsdag  Fredag  Lørdag  Søndag  35      1. september   2. september   3. september   4. september   5. september   36  6. september   7. september   8. september   9 . september   10. september   11. september   12. september

Redningskransen

Titus 2,11: ”For Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker.”

Ved vestkysten drukner der desværre mange mennesker hver sommer, fordi turisterne undervurderer understrømmen. Havet ser jo så dejligt ud, og bølgerne er så dragende, men understrømmen, som går fra nord til syd er mange steder stærk. Heldigvis har man mange steder opsat en redningskrans, så de nødstedte har mulighed for at blive reddet af andre.

Jeg husker, da jeg for nogle år siden var på en sommerlejr ved Vestkysten, at der blev givet et konkret baderåd: ”Bind et tov om livet og lad en anden holde fast i den anden ende”. Det var en sikkerhedsforanstaltning som virkede. Børnene morede sig, og lejrledelsen var rolig.

Jeg har selv prøvet understrømmens farlighed i Nordsjælland. Det var i min soldatertid, hvor jeg ellers var i god kondition, men da jeg skulle svømme ind mod kysten, opdagede jeg, at jeg ikke kom ud af stedet. Frygten meldte sig, og så gav jeg den hele armen. Det lykkedes at komme ind, men jeg glemmer aldrig den totale udmattelse, der prægede mig, da jeg lå på stranden. Jo, vi må ikke undervurdere understrømmen ved vore kyster, men tage de rigtige forholdsregler.

I det virkelige liv findes der også farlige understrømme, som desværre trækker folk ned i undergangen. Eksemplerne er utallige.

Men Gud har sørget for en redningskrans. Da vi ikke kunne finde ud af det, sendte han Jesus, som rundhåndet gav nåden videre til andre. Guds redningskrans blev redningsplanken på Golgatas høj, hvor hans frelsende blod blev den klippe, vi kan stå på midt i strømmen.

Da understrømmen for alvor havde fat i menneskeslægten, sendte Gud det bedste han havde, sin egen søn, Jesus, den salvede. Hans frelse blev den overlevelsesdragt, vi kan tage på i ethvert uvejr. Og dragten har evighedsgaranti.

Navnet Jesus blegner aldrig, tæres ej af tidens tand.

Navnet Jesus, det er evigt, ingen det udslette kan.

Det har bud til unge, gamle, skyder stadigt friske skud;

det har evnen til at samle alle sjæle ind til Gud.

Navnet Jesus må jeg elske, det har sat min sjæl i brand;

ved det navn min sjæl fandt frelse, intet andet frelse kan.

                                                              David Welander  

Bemærk herunder

Det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid

Es. 64,2 "Gud gav os undere, som vi ikke ventede."

Den almægtige Gud åbenbarer sig i de små ting. For nogle få år siden kommer jeg hjem fra skole og opdager, at telefonsvareren blinker. En dame på 83 år sagde, at hun havde en meget vigtig besked til Gert Grube. "En tidligere missionær beder for dig hver eneste dag. Gud har lagt det sådan på hendes hjerte. Det er vigtigt for mig at sige det. Gud velsigne jer."

En gammel dame er budbringer og en endnu ældre dame er en flittig forbeder. Hun bad trofast for mig indtil sin død. Se, sådan noget kommer ikke som overskrift i dagens aviser, "Trofast forbeder afgået ved døden" - selvom denne type tjeneste er helt uvurderlig. Og så skal jeg hilse og sige, at det så stort, at være genstand for forbøn.

I denne måned vil vi på Livets Lys gerne ind på emnet "Det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid."

Lad os bladre hen til 2. Kongebog kap. 4 i Bibelen. 2. Kongebog kap. 4. Her læser vi om en enke, der har problemer. Hun skylder en del penge, ja, så mange, at man har til hensigt at tage hendes to drenge fra hende og gøre dem til trælle. Elisa siger: "Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig hvad har du i huset?" To kontante spørgsmål. Og hun svarer: "Et krus olie"- ja, kun et krus olie. Hun har ikke engang så meget som enken fra Zarepta (se evt. en andagt herom), der dog havde både mel og olie. Men for Gud er det ikke mængden, det kommer an på - men, "at det man har" - at, man velvilligt stiller det til rådighed for Gud. Tænk på enkens skærv (Luk.21,1-4). Hun gav alt, hvorimod de andre kun gav af deres overflod. Gud kan regne en lille skærv for mere, end når vi giver ud af et overskud. Det er et spørgsmål om overgivelse til Gud og Hans vilje.

Elisa ved straks, hvad der skal gøres. "Gå ud og bed alle dine naboer om tomme dunke, ikke for få! Så lukker du dig inde med dine sønner og fylder på alle disse dunke, og når de er fulde, sætter du dem til side."

Enken går og lukker sig inde med sine sønner, og de rækker hende dunkene, mens hun fylder op. Og da dunkene er fulde, siger hun til sønnen: "Ræk mig én dunk til!" men han svarer: "Der er ikke flere dunke!" Da holder olien op med at flyde. Der var olie lige så langt som enkens tro den rakte. Hun sælger olien og får penge nok til at betale sin gæld. Og sønnerne kunne hun beholde. Hendes tro havde løst hende fra hendes gæld og frelst hendes sønner.

En dejlig beretning med et dejligt budskab. Der var nok, selv om udgangspunktet var noget småt.

"Det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid."

Guds velsignelser til dig

Gert Grube