|
Dagens - BIBELLAND - Ord
26. Februar |
|
Kongens Bedekammer - 3. afsnit (3/3)
Es.58,8: ”Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden og dit sår skal hurtigt læges.”
Fik du læst 1. afsnit fra 24. Februar? klik evt. her
Fik du læst 2. afsnit fra 25. Februar ? klik evt. her
Kongens bedekammer - 3
Hun undrede sig over, at hun kunne gå lige ind ad porten og videre op til kongens bedekammer uden at nogen standsede hende eller forlangte entré. Det måtte absolut være et tegn fra himlen, mente hun.
Pludselig stod hun der, i kongens bedekammer og hendes blik blev hurtigt fanget af det fortryllende sølvalter, som var omkranset af de flotteste malerier, der fremstillede Jesu liv, død og opstandelse.
Midt på alteret stod der:
”Som morgenrøden bryder dit lys frem og dine sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig og Herrens herlighed omslutter dig. Da kaldte du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg.” Es.58,8-9
Da teksten var læst, stod pigen som lamslået. Så passede det alligevel, hendes drømmesyn. Ville den højeste magt virkelig være til stede og kunne hun få gavn af den?
”Gør det, du føler dig tilskyndet til”, huskede hun, der blev sagt i drømmen. Hun fik lyst til at knæle og så nu ét bæger med påskriften: ”Drik alle heraf”. Hun kiggede ned i det og så en rød væske. Kunne hun virkelig risikere at drikke det? Var det morgenrødens synlige tegn? Hun tog beslutsomt bægeret op til munden og tømte det.
En varm sitren fór gennem hendes krop, og hun mærkede, at noget skete med ansigtet. Som om en kærlig hånd strøg hende ned over det. Hun lyttede til en sangstrofe som kom nede fra kirkerummet. ”Himmerigs kongen blandt os bor”. Det var lige det, hun følte. Nu kunne hun ikke holde tårerne tilbage. Et mirakel var sket.
Troen på alterets ord og indtagelsen af den røde væske havde udløst Guds kraft. Hun rejste sig og så morgenrøden ved korsfæstelsesbilledet. Jo, det var sandt: Efter kulde og frost kommer morgenrøden. Hun havde selv oplevet det så kontant som ingen anden. Det ville hun fortælle videre til soldaten.
Nede i slotsgården stod han afventende, fordi han havde set hende gå ind. Hun nærmest styrtede hen for at fortælle, hvad hun havde oplevet. Spontant førte hun sin hånd op til hans kind og kærtegnede ham.
”Kom”, sagde hun, ”du skal se stedet, hvor jeg blev helbredt for min lidelse.” Han kunne nu se, at ansigtet var forvandlet. Det havde morgenrødens skær, smukt og inspirerende som før branden. Hun tog hans hånd, og sammen gik de op i kongens bedekammer.
”Her skete det”, sagde hun med det smukkeste udtryk, ”her mødte jeg morgenrøden, ja, her mødte jeg Gud selv.” De stod og kiggede på alteret. Han tog bægeret op og studerede det nærmere. Han kunne ikke se, at der havde været væske i det. Tværtimod var der støv i bunden, men på indersiden dannede det gamle støv et kors. Og på den modsatte yderside stod der: Kærlighedens pagt. Det var altså kærlighedens dråber, hun havde drukket. De var udgydt af kærligheden selv.
”Så er det lukketid”, lød det fra en kustode i døren, men soldaten og pigen hørte det ikke. De stod som naglet til stedet. I deres egen verden med tro, håb og kærlighed.
Kærlig hilsen - og Guds fred
Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk
| 
til toppen af denne side
