

|
Dagens - BIBELLAND - Ord
18. november |
|

Med andagten til i dag - kan der på denne Dagens Ord hjemmeside gratis hentes en moderne lovsang som Mp3. Link til Mp3'eren finder du lige her under og sangteksten finder du lidt længere nede på siden. Giv gerne dine kristne venner et tip om denne mulighed. Send evt. en e-mail med følgende link www.dagens-ord.bibelland.dk/Lovsang-den-fulde-rustning.3940.0.html 




En lovsang, der gør indtryk



Kol. 3,16: ”Lad Kristi ord bo rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.”
I de sidste par år er der sket en genopdagelse af de gamle salmer og lovsange – og det må vi være taknemmelige for. Arrangementer som ”Sange vi aldrig glemmer” og ”Syng den igen” er blevet et tilløbsstykke. Jeg har selv været med i lovsangsgruppen blandt publikum og har nydt det. Jo, de gamle lovsange og salmer indeholder et råstof, som vi alle trænger til i vores kristenliv.
Paulus anbefaler i bibelverset til Dagens Ord, at vi med tak skal synge i vore hjerter til Gud, for med lovsangen bringer vi Gud et offer samtidig med, at vi selv opbygges.
Forleden var jeg til et mindesamvær og blev stærkt beriget af en sang, som den afdøde havde skrevet to år før sin død. Sangen er så mættet med indhold og varme, at den bare taler sit stærke sprog.
Vi gengiver den her og opfordrer hermed læserne af Dagens ord til at synge den sammen med andre eller alene. Den går på melodien til ”Hil dig frelser og forsoner”.
1. Tak, at du mig ej forkasted.
Skønt jeg var med synder lasted,
tog du mig i dine hænder,
ledte mig til dine venner.
Gav mit hjerte lægedom.
2. Du, som under dine vinger,
bort fra mig det onde tvinger.
Du, som ledte mig i mørke.
Du, som fulgte gennem ørke
til den lyse frugtbarhed.
3. Mine sår kun du kan hele.
Lær mig at gå ud at dele
den visdom med min næste,
så du også dem kan gæste
med din lægedom og fred.
4. Lær mig ikke at fordømme
næstens sår, for de er ømme.
Giv mig ord, som dem opbygger.
Vend mit blik fra deres skygger,
så du dem oplyse kan.
5. Så vi dig i flok kan prise
for det under, du os vise.
For hvad fjenden end os byde,
er du klar til at udrydde
al vor skam og skyld med blod.
6. Tak, at vi ej mer’ skal frygte,
for du blev vort lys, vor lygte,
så ej mørket mer’ os skræmmer,
så vi kun i dine rammer
lever af din kærlighed.
7. Du som er den store dommer,
snart igen til jorden kommer,
lad vort hjerte for dig gløde,
lad os løbe dig i møde
og til evig jubel gå. 
 Brug lovsangen i det daglige

Gud virker, når vi lovsynger. Al ting samvirker til gode for dem der elsker Herren, men for at vi skal kunne virke optimalt ud i det kristne, så byder Herren os at tage den fulde rustning på.
Herunder teksten til en lovsang om at iføre sig den fulde rustning. Bemærk ! at du kan downloade sangen helt gratis som Mp3. Klik på linket herunder - og du henter så sangen hjem på din computer. Lyt og læs samtidigt teksten herunder. Når du har lært sangen at kende, kan du evt. synge med. 

| DEN FULDE RUSTNING

//: HERRE JESUS KRIST
Du er almægtig Gud på jord
HERRE JESUS KRIST
vi tror dig på dit ord ://
1)
Vi tar’ den fulde rustning på
I kamp vi nu vil gå
Vi svinger Åndens sværd på ny
Og bruger troens skjold som ly
2)
Sandhedens bælte spænder vi
Og drager ud i krigen
Med troens skjold beskytter vi
Os selv mod fjendens pile.
3)
Vi villighedens sko tar’ på
Med glædes bud vi gå
Det er så skønt at tale fred
At ville kærlighed
4)
Vi takker Herren Jesus Krist
For frelsen han har givet
Vi retter blikket kun mod Ham
Han er jo selve livet
|

Sangteksten med akkorder (og guitargreb illustreret) kan gratis hentes på www.lovsang.dk (faktisk kan der på dette website hentes mere end 500 lovsange). Klik evt. direkte hen til siden med "Den fulde rustning".
www.lovsang.dk/list.php?index=1&listtype=letter&songs_pr_page=11&sort_field=title_up&find_what=AND&letter=D

Kærlig hilsen -
og Guds fred
Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk




Til orientering så har vi et begrænset antal af Familie Lovsangs CD'erne "Svaret er Gud". Hvis du er interesseret i at købe er prisen kr. 149,- pr. stk. (Incl. forsendelse / porto) Bestil gerne på andagt(at)bibelland.dk Se evt. hjemmesiden fra daværende om dette lovsangsprojekt www.familielovsang.kirkerne.dk
Dagens Ord har haft en periode med andagter om lovsang.
Der er 7 lovsange som Mp3 og disse kan indtil videre stadig hentes (downloades) ...
Mandag 24. november "Jeg har en ven" sunget af Debra, Hannah, Carina og Glenn
Søndag 23. november "Svaret er Gud" sunget af Debra Lørdag 22. november: "Nu titte til hinanden" instrumental version af Ingemanns og Weyses salme Fredag 21. november "Vi vil Synge højt i kor" sunget af Debra, Carina og Glenn Torsdag 20. november: "Forever together with Jesus" sunget af Rie. (på engelsk) Onsdag 19. november:"Håbets Gud" sunget af Sonia Tirsdag 18. november: "Den fulde rustning" sunget af Karen, Stina og Debra
Giv gerne dine kristne venner og familie et tip om muligheden for at hente ovennævnte gratis lovsange.
Mail dem en link til www.dagens-ord.bibelland.dk


 | Uge | Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | Lørdag | Søndag | 44 | | | | | | | | 45 | | | | | | | | 46 | | | | | | | | 47 | | | | | | | | 48 | | | | | | | |
|




|